Oplysninger om Mads Andersen Nørskov

Kilde"Mellem Limfjord og Alhede bind 1"
Ane nr.82. Mads Andersen Nørskov.Han blev født i 1747 i Nørskov på Venø og døbt i Venø kirke den 6. august samme år, som søn af gårdfæster Anders Madsen Nørskov og hustru Else Povlsdatter. Han døde i sin fødegård den 4. december 1825 og blev begravet på Venø kirkegård den11. Mads Nørskov var gift to gange. Han blev gift anden gang den 14. oktober 1803 med Kirsten Christensdatter, født i Ejsing sogn 1773, som datter af Christen Nielsen Skoumand og hustru Maren Andersdatter. Hun døde i Nørskov den 17. januar
1849.
Første gang blev Mads Nørskov viet den 30. september 1779 i Nr. Nissum kirke til
Ane nr.83. Christiane Cecilie Jensdatter.Ved Mads Nørskovs dåb i 1747 blev han båret af Else, Jep Synderskovs; Jep Synderskov selv stod fadder sammen med Peder Veisberg, Lars Saels søster, Birgitte og Karen, Niels Veisbergs. Mads var 16 år, da han den 29. april 1764 blev konfirmer
et i Venø kirke; det var almindelig konfirmationsalder på den tid. Ved denne tid havde Venø fået sin egen sognepræst. Indtil 1749 hørte Øen under Hjerm-Gimsing pastorat. Og sognekaldet skylder biskop Brorson i Ribe sin oprettelse. Han havde været på visitats på øen og erfaret, at Beboerne på den liden øe, Venøe, vare højligen at beklage, da deres præst, som boer på det faste land, undertiden i heele 6 å 8 uger, formedelst den sære vanskelige og farlige overfart, ikke kan komme til Øen for at forrette sit embede med prædiken, sacramenters ad
ministration, syges betjening etc.
 
Biskoppen skrev til sognepræsten i Hjerm, konsitonalråd Th. Jermiin, om at finde en løsning på problemet, og Jermiin tilbød:
 
Ved den nærværende vakance i kapellanembedet på egen bekostning at lade opsætte et beboeligt hus på Øen, å 10-12 fag, samt at lade præsten på Venø nyde indtægten som
degn der.Denne ordning med degneembedet knyttet til sognepræsteembedet er fortsat lige op til vor tid. Det var naturligvis en god ordning for Venø-boerne, men de kunne også være uheldige, sådan som tilfældet var med »den gale præsts; se afsnittet »S
lægten på Nørskov«
Slægten i Nørskov
De to store gårde på Venø var fra gammel tid Nørskov og Sønderskov. Folkene fra de to gårde kommeget sammen, og ved barnedåb stod de faddere til hinandens børn; i 1852 giftede enkemanden i Sønderskov, Jens Riis, sig med en datter fra Nørskov, Else Madsdatter. Et af deres børn, sønnen Mads Peder Jensen Sønderiis, nedskrev omkring 1920 sine enindringer i et par stilehefter. Meget af det, han fortæller, er begivenheder og forhold, hans mor havde fortalt ham om; hun var en halvsøster til vor slægtning, Else Marie Madsdatter (ane 9). M. P. Jensen Sønderriises svigerinde, Bi
rtheline Jensen, der havde været lærerinde på Venø, har føjet en del kommentarer og
selvstændige beretninger til. Disse optegnelser gengives her sammen med mine egne tilføjelser. Omkring 1740 blev Anders Madsen Elkjær fra Gudum ved giftermål mand i Nørskov på Venø. Hans søn, Mads Andersen, eiler som han blev kaldt, Mads Nørskov, er født 1747 i Nørskov. Han blev selvejer til hele Nørskov og vigen, som kaldes Klovvig
eller Nør-
skovvig. Mads Andersen NØrskov var sognefoged og lægdsmand, og som sådan fik han en del at gøre med »den gale præst« Johannes Bakke. Han var blevetpræst på Venø i 1781, og hurtigt gik det op for øfolkene, at han var »gak«. Han var mærkelig at se på, når han skar grimasser eller spjættede med det ene ben. Skolebørnene tærskede han løs på eller jog væk med bøsseskud. Han truede også andre med sin bøsse. Den rige Niels Jensen, der var nabo til præstegården, var så bange for præsten, at han lod kaste en høj jordvold uden for sit sovekammervindue, for at præsten ikke skulle skyde ind ad det. Han turde heller ikke gå forbi pr
æstegården, når han skulle til fjorden for at fiske; i reglen havde han to mand med. En dag
så præsten, at der kun var én mand med Niels Jensen. »I dag kunne jeg have skudt Niels Jensen« sagde præsten til sin pige, »han havde kun én mand med sig, men jeg havde ikke min bøsse«. Det mest forargelige var dog hans opførsel i kirken. Flere gange forsømte han simpelthen gudstjenesten. Ofte mødte han fuld i kirken. Engang havde han uddelt nadveren uden at sige indstiftelsesordene først. Under en anden altergang skældte
han altergæsterne ud i fuidskab, bagefter gik han ud og brækkede sig i sit kammer, siden lagde han sig i præstekjolen til at sove rusen ud i stalden. En søndag, da han efter prædikenen skulle have lyst velsignelsen, forbandedehan i stedet menigheden og Ønskede den død og djævel i vold, om ikke den ville adlyde hans formaninger. Samtidig var han så fuld, at han nær var faldet ned af prædikestolen. Selveste juledag 1784 gik han fra alteret ned i kirken og frembød
under forargelige miner sin snustobaksdåse, så menigheden sad og græd over deres præst og over, at de fik deres julegudstjeneste ødelagt.
Beboerne i VenØby, som var mest plagede af præstens gale ideer, klagede til sognefogeden, og denne igen til herredsfogeden i Lemvig, men han tog sig ikke af det. Men så skete det, at præstens pige skulle have et barn, som præsten var far til. Da hun blev syg, låsede præsten alle døre, så ingen kunne komme ind i huset, og gik til Sønderskov i den tanke, at pigen skulle ligge og dø. Til alt held kom
der en til døren for at tigge; da vedkommende hørte et menneske klage sig bag de lukkede døre, skyndte han sig til Venøby og fortalte
side27
det. Der blev holdt rådslagning mellem beboerne, som besluttede at sende de koner op til præsteboligen, som plejede at hjælpe til ved barnefødsel; nogle stærke mænd fulgte med for at værge dem mod præsten. Da barnet var født, kom præsten; han skældte og smeldte, fordi de var brudt ind i huset. En kone sad på en stol og vaskede det nyfødte barn. Præsten smed sin frakke henover barnet og ville sætte sig på barnet, men konen slog til ham, så ha
n dejsede hen ad gulvet; han blev så lidt mere rolig. Begivenheden blev meldt til sognefogeden, Mads Nørskov, som igen meldte den til herredsfogeden. Men da herredsfogeden stadig ikke ville gøre noget derved, sagde Mads Nørskov, at hvis han ikke sørgede for, at præsten blev afsat, ville han g
å til amtmanden i Ringkøbing, for nu skulle det have en ende med den gale præst. Præsten blev suspenderet 1785 og afsat 1789. Da pastor Bakke fik at vide, at Mads Nørskov havde klaget over ham til øvrigheden, blev han rasende og ville til Nørskov for at skælde Mads ud; men da han ville komme standsmæssigt, gik han til Sønderskov og lånte en hest at ride på til Nørskov. Mads Nørskov tog ganske rolig imod skældsordene; men så siger præsten, at Mads ikke har leveret sit tiendekorn. »Det er leveret«, siger Mads. »Har du kvittering?« brølede præsten. »Nej«, siger Mads, »præsten plejer ikke at give kvitt
ering, men kun skrive det ind i protokollen; det har præsten altså ikke gjort!« Mads
Nørskov leverede tiendekornet en gang til og bad så om at få kvittering. »Ja, jeg skal give dig kvittering« sagde præsten, snappede bøssen ned fra bjælken og ville skyde ham. Heldigvis var bøssen ikke ladt, så der skete ingenting. Senere dukkede Johannes Bakke op på Fyn, hvor han var indblandet i en straffesag; han prøvede at redde sig ved at gøre gældende, at han var præst. Men man fandt hurtigt ud af, at han ved dommen i 1789 havde mistet embede og kjole, og han m
åtte afsone sin straf som almindelig fange. Mads Nørskov havde flere søskende. En søster var gift med manden på Hede i Gudum sogn; en af deres sønner, Anders Hede, kom til Nørskov at tjene og blev siden gift med en af Mads Nørskovs døtre, Marianne; efter Mads Nørskovs død blev han b
estyrer på gården. En anden af Mads Nørskovs søstre blev gift med Peder i Vejsbjerg; de fik 12 børn, hvoraf de fleste døde som unge. To sØnner og tre døtre blev gamle. Sønnerne var ualmindelig stærke. Den ældste, Poul, fik gården efter forældrene; den anden,
Peder Vejsbjerg, blev gift og bosat i Venøby; de drev fiskeriet sammen, så længe de kunne magte det. De tre søstre blev gående hjemme på Nørre Vejsbjerg til deres død. I sine yngre dag var Poul meget stærk. En dag han stod i
møddingen og læssede gødning på vognen, sagde hans far til ham, at han ikke måtte fylde vognen så stærkt, studene kunne ikke magte at trække den op;
side28 møddingen lå i et hul. »Så kan a sjel«, svarede Poul, han tog ved »æ stjert« og trak vognen op af hullet; men hans træsko gik i stykker, ved at han satte fødderne så fast i jorden.
Det var omkring ved året 1818; det var en streng vinter med frost; fjorden var tillagt og isen så stærk, at man kunne færdes fra Venø og til landet på den anden side. Den ene af de tre søstre havde født etbarn; men da der ingen præst var på Øen, var de i forlegenhed med at få barnet døbt; de fandt imidlertid på råd, da de frygtede for, at det lille barn skulle dø udøbt. En slæde blev udstyret med et sæde; gudmoderen, barnets moster satte sig på slæden med barnet på sit skød, anbragt i en lille dyne. Poul og Per trak så slæden over fjorden til Resen kirke, hvor barnet blev døbt og fik navnet Ellen. Det var både storm og snefog, så det var ikke noget let stykke arbejde, den 1½ m
il lange vej. På sine gamle dage fortalte Ellen begivenheden: »Det war da såen en vejle, åsse såen en vejle, den då A bløw døft i Resen kjerk, å Poul og Per kjor mæ i en sle' øwer æ fyver«. Ellen blev 87 år
gammel.
I Mads Nørskovs ægteskab med Christiane Jensdatter blev der født tre børn.
1.Et dødføft barn, født i august 1783.
2.Else Marie Madsdatter, født 1786, døbt 1. søndag i fasten. Da hun hører til blandt vore aner, fortælles der udførligt om hende under ane nr. 3 side 19.
3.Ane Catrine Madsdatter, født 11. marts 1793 og hjemmedøbt samme dag. Hun blev gift i 1818 med Jeppe Lauritsen Aggergaard, der boede i Nr. Nissum. Den 16. søndag efter trinitatis 1797 var Christiane Nørskov med ved en fremstilling efter hjemmedåb i Venø kirke. Det kom sig således, at »en quinde af Eising sogn, Kiersten Chistensdatters uægte barn, kaldet Mariana", et par uger forinden var blevet hjemmedøbt. Nu blev pigen båret i kirke af Christiane Nørskov; det undrer en, at Mads Nørskov ikke er blandt fadderne. Det er også usædvanligt, at barnefaderens navn ikke oplyses, ligesom moderen heller ikke på noget tidspunkt s
es at have stået offentlig skrifte.
Men moderen, der ved folketællingen 1801 ses at være tjenestepige i Nørskov, bliver den nye kone i gården, da Christiane er død i april 1802. Der bliver holdt bryllup den 14. oktober 1803 uden nogen foregående trolovelse. 4.Mariana, der altså var »uægte«, blev dog sikkert regnet med blandt børnene. Hun fik iøvrigt selv en datter uden for ægteskab med ungkarl Laust Christian Madsen i Humlum, pigen fik navnet Else Marie Laustdatter, og hun fulgte sin mor ind
i dennes ægteskab med Anders Christensen Hede fra Gudum; han var en søstersøn til Mads Nørskov og en »fætter~ tilMariane. Anders Hede blev bestyrer på Nørskov, da hans svigermor sad enke; senere da Anders Nørskov overtog gården, blev han husmand og møller i den vejrmølle, der hørte til Nørskov. Sammen havde de sønnen Mads Andersen, der var født omkrin
g 1827. 5.Christiane Cæcilie, født 8. december 1803 og hjemmedøbt samme dag; ved fremstillingen senere blev hun båret af sin storesøster Else Marie; hun blev konfirmeret i 1820. 11829 blev hun gift med Jens Christen Poulsen, der var født i 1707, o
g som ved giftermålet var tjenestekarl i Sønderskov på Venø.
6.Karen. født 3. januar 1806, konfirmeret i 1821. Hun blev aldrig gift, men førte i mange år hus for sin bror i Nørskov; hun døde 20. april 1859 al' brysttæring (lungetuberkulose). 7.Anders Nørskov, født skærtorsdag den 14. april 1808 og hjemmedøbt samme dag. Ved fremstillingen den 6. søndag efter påske samme år bliver han båret af fasteren fra Gudum, Maren Hede; hendes mand er blandt fadderne, men desuden også Ole J
ensen fra Ejsing, der dagen før i Venø kirke var blevet viet til drengens voksne halvsøster, Else Marie. En al' bryllupsgæsterne var også fadder, nemlig fru Mulvad, der sandsynligvis var Ole Jensens (Kjærgaard) søster, der
var gift med præstesønnen og degnen Jens Mulvad fra Ejsing. Endnu mens moderen levede, blev Anders ejer af Nørskov; han var ungkarl i mange år, men havde to al' sine søstre Karen og Else til at føre hus for sig; men 51 år gammel blev han den 4. januar 1860 gift med Maren Nielsdatter, der på det tidspunkt tjente på Sønderskov på Venø; hun stammede nok fra Jegindø, en bror til hende, husmand Jens Nielsen af Jegindø var forlover sammen med husmand og møller Hans Peder Hansen al' Nørskovhus. Det blev ikke noget langt ægteskab; mindre end
4 måneder efter brylluppet døde Anders Nørskov den 27. april, kun 52 år gammel al' en mavesygdom.
8. Kirsten født 9. august 1810; ved dåben den 12. august var en moster Sophie Chistensdatter fraGjeddal i Ejsing kommet over til øen sammen med Mads Nørskovs svigersøn Ole Jensen Kjærgaard; den første bar, den anden stod fadder. Kirsten ernærede sig som ung pige ved at væve og blev i 1844 gift med ungkarl smed Lars Thomsen Fuglsang af
Gjettrup. Efter at hun var blevet enke, flyttede hun igen hjem til Venø, hvor hun døde i 1878, 671/4 år gammel af apopleksi.
9.Peder Madsen Nørskov, født 15. april 1814, han blev konfirmeret i 1828. Hans kone hed Karen Nielsdatter, og de ejede gården Nr. Vejsbjerg. De havde børnene Kirsten Pedersen, Mads Nørskov Pedersen og Ellen Marie Pedersen. 10.Else, født 8. marts 1815, konfirmeret i 1829. Hun var den yngste af den store børneflok. Hun blev i en moden alder kone i Gadegård på Venø, idet hun 37 år gammel i 1852 blev gift med dens ejer, Jens Riis Pedersen, der 52 år gammel indgik sit andet ægteskab. Han var ikke som de fleste andre vaccineret mod kopper, han havde nemlig haft de naturlige; den sag skulle være i orden, før man kunne gifte sig. Jens Riis, der er født i Hynder sogn i 1799, havde i sine unge dage opholdt sig på Tønderegnen, hvor han havde tjent en god løn i marsken. 11832 blev han gift med Eva Marie i Sønderskov på Venø. Hun sad enke efter Anders Sønderskov og havde en datter, Mariane, der blev møllerkone på Jegindø og senere sammen med
manden overtog Sønderskov, som snart efter kom på andre hænder og 1897 overtoges af Markus Bjerre, der blev landskendt som kronikør ved Politiken.
Eva Marie og Jens Riis overtog en anden gård, som 1863 flyttedes til dens nuværende plads og fik navnet Nørreris. Efter Eva Maries død giftede Jens Riis sig 1852 med Else Nørskov som ovenfor nævnt, og sammen fik de to sønner, Peder Chr. Stavnstrup Jensen, til daglig kaldet Peder Kristian og Mads Peder Jensen Sønderriis. Hendes gravkors er bevaret på Venø kirkegård. Mads Nørskov var en betydelig mand, en slags økonge, mere officielt var han sognefoged. Hyppigt blev han benyttet som vitterlighedsvidne ved udfærdigelse af dokumenter, ligesom han også flere gange optrådte som beskikket værge for umyndige børn, hvis forældre var døde. I sin egenskab af sognefoged måtte han tage affære, da den »gale" præsts særheder gik for vidt. Se afsnittet »Slægten i Nørskov« side 27. Han var også en foregangsmand på Øen, idet han var den fø
rste, der byggede en vindmølle. Nørskov var ligesom de fleste at gårdene på Venø fæstegård under Volstrup gods i Hjerm sogn. Efter at moderen i nogle år havde siddet enke i gården, overlader hun i 1772 fæstet til Mads, og følgende fæstebrev i den anledning findes i Volst
rups fæsteprotokol.
Mads Andersens fæste-revers, fæstebrev på Nørschoue på
Venøe land. Øllegaard Marie Hiermiin til Volstrup, sal, major von Klingenbergs, kjendes hermed at have stæd og fæst, såsom jeg og hermed stæder og fæster Mads Andersen den mig tilhørende gård på Venø land, Nørschoue kaldet, andslagen udi nye matricull hartkorn 7 tdr. 7 skp. - I alb., som hans moder Else Poulsdatter til dato har beboet og nu goedvilligen for hannem opladt og afstanden haver, på følgende konditioner. 1. at han forskaffer hans moder fornøden ophold, så lenge hun lever og forbliver hos hannem, samt efter hendes død en sømmelig begravelse efter stand og lejlighed. Men skulle det imod forhåbning hende sig, at bemeldte Else Poulsdatter blev såleedes sindet, at hun vilde være for sig selv, skal bemeldte Mads Ande
rsen årlig give hendeni gårdens rug 3 tdr, og byg 3 tdr. samt forskaffe hende huusværelse udi Nørschoue hendes livs-tiid. 2. Gården i modtager han straks med bygning og besætning alt, ligesom det forefmdes og hans moder hannem overlader, hvilket gård så med sin tilliggende jord og ejendom samt fiskerie forudmeldte Mads Andersen sin livs-tiid må nyde i brug og fæste, når han deraf svarer alle forefaldne kongl. skatter og kontributioner, som nu eller herefter påbydendes vorder, i hvad navn nævnes k
an, i rette forfaldstiid, samt giver årlig landgilde efter jordebogen til hver martini, reede penge 18 rdl.11785 har Mads Nørskovs svigerfar i Borum i Nr. Nissum formodentligt overladt sin søn Anders, som i forvejen havde halvdelen ni gården, også den anden halvdel, i hvert fald lader han arven efter sig og sin kone udbetale til arvingerne, og M
ads Nørskov underskriver i den anledning følgende arveafkald.Jeg underskrevne Mads Andersen boende udi Nørschou på Vennøeland tilstår hermed dette mit afkald, at jeg på min elskelig kære hustru Christiane Cecillie Jensdatters vegne herved giver hendes elskelige kære fader Jens Andersen Borum udi Nørr
e Nissum sogn fuldkommen afkaldog qvitering for hendes tilfaldne fædrene og mødrene arv, siden min svigerfader, Jens Andersen Borum i dag efter accordt og forening haver betalt mig den summa 200 rd. skriver to hundrede rigsdaler, alt så frasiger jeg min hustru og vores a
rvinger, fødte eller ufødte, ikke herefterdags til
ham selv eller begge deres arvinger, ringeste prætension eller krav i nogen måde, men skal være kravesløs og frie holden i alle måder; til ydermere stadfæstelse haver jeg dette mit afkald selv egenhændig underskrevet og forseglet. -
Datum Nørschou, den 2. maj 1785.
Mads Andersen Nørschou
Til vitterlighed efter begiering underskriver og forsegler
Christen Christensen Maegaard. Peder Pedersen VejsbergSelvom Mads Nørskov sammen med manden i Sønderskov ejede tienderetten over hele Venø, så var han dog stadig fæstebonde under Volstrup gods, men i1789 får han selv skøde på gården. 1600 rigsdaler måtte han betale godsejer Skou for at blive s
elvejerbonde.
 
Skiøde. 1789.Mogens Christian Skou til Wolstrup, dend kongelige majestæts etatsråd, kiendes og hermed for alle vitterlig giør at have solgt, skjødet og afhændet, ligesom har hermed sælger, skjøder og afhænder fra mig og mine arvinger til vedlagte Mads A
ndersen og hans arvinger, den mig tilhørende gård,NØrskoue kaldet, som han selv beboer og i fæste haver, beliggende i VenØe sogn, Skodborg herred, Bøufling amt, Ruber stift og efter nye land-målings matrikul anslagen for hartkorn 7 tønder, 7 skiepper, een album, hvilken gård, Nørskoue kald
et med alt sit hartkorn, bygninger og denstilliggelse af alle slags ejendomme, samt alle de herligheder af alders tid tillagt haver og med rette bør tillægge (intet uden aleeneste den sædvanlige fiske rettighed til Volstrup undtagen, dog dermed ej meent Klouviig eller hvad fiskene
derudi kan bruges) men alt øvrigt, med hvad navn nævnesmåe og kan, skal fra nu af tilhøre meerbemelte Mads Andersen og hans arvinger, som et frie freist hiemmelt og uigienkaldeligt kjøbt kjøb til evindelig arv og ejendom, alt på samme måde, som jeg det selv ejet haver, så at kiøberen deraf på a
lle lovlige måder kan giøre sig samme så nyttig,som han bedst måe, vil og kan efter loven og anordningerne, imod at kiØberen selv fra dags dato af betaler alle kongelige skatter og byrder, som på ermeldte hartkorn nu findes og for fremtiden måtte pålegges. Og da meerbemeldte Mads Andersen dags dato for benævnte ejendomme eller gård har betalt mig den belovede kiØbe summa 1600 rd. skriver sexten hundrede rigsdaler, så kiendes jeg for mig og mine arvinger, ingen ydermeer lod, deel, ret eller rettighed at have til eller udi denne NØrskoue gård, hartkorn, bygninger, ejendomme, heede, kiær, moser, tørvegrøft, lyngslet eller herligheder og rettigheder uden aleene til det foran førte sædvanlige fiske rettighed. Men alt øvrigt som meldt at til høre kjøberen, Mads An
dersen og hans arvinger til evindelig arv og ejendom.Krisen, der ramte Danmark i begyndelsen af 1800tallet, fik man åbenbart også at mærke i Nørskov; i kapitlet om »Slægten på Nørskov« fortælles der, at udbetalingen af medgiften til Else Marie Madsdatter, der blev gift med Ole Kjærgaard i Ejsing, nær havde sat faderen, Mads Nørskov fra gården. På et tidspunkt må Mads Nørskov ty til at stifte lån hos ejeren af den store gård på Venø, Anders Christensen i SØnderskov. Den 5. juli 1819 udstedes panteobligation, der tinglæses for S
kodborg herredsret den 8. juli.
 
Mads Andersen Nørskou på Venø skylder Anders Christensen i Sønderskou på Venø 1000 rbd. sølv, der skal forrentes med 4% p. a. mod 1. prioritet i gården Nørskou med dens bygninger, der er forsikrede i brandkassen.



Siderne er lavet den 10-okt-2020 med GEDHTanc Version 2.38.1   © 2007